Egenterapi for terapeuter og psykologer

Manuvision-uddannet · Traumeuddannet · Erfaring med terapeuter og psykologer

Kropsterapi & traumebehandling i København

For psykologer, psykoterapeuter, og studerende, der ønsker at arbejde med deres eget nervesystem og samtidig få en dybere kropslig forståelse af det, deres klienter gennemgår.

Mange fagpersoner arbejder med begreber som regulering, traumer og polyvagal teori.
Men der sker en anden forankring af begreberne, når de mærkes som en proces i egen krop.

Her får du mulighed for at arbejde kropsligt med nervesystemet i et traumesensitivt rum, både som egenterapi og som en erfaring, der giver en dybere forståelse af terapeutiske processer.

Vanløse Kropsterapi - kontakt med kroppen
Vanløse Kropsterapi - kontakt med kroppen

Når indsigt ikke længere flytter noget

Mange terapeuter oplever, at klienter godt forstår deres problematikker, men at kroppen stadig reagerer.

Symptomer gentager sig, spændinger sætter sig fast, og nervesystemet forbliver i alarm, selvom der er kognitiv indsigt.

Det er fordi tryghed ikke er en tanke.
Tryghed er en fysiologisk tilstand.

Følelser lagres i kroppen som spændinger, blokeringer og smerter. Når nervesystemet er ureguleret, formes psyken derefter og vores adgang til refleksion og mentalisering bliver begrænset.

Kroppen er en vej til dybere erkendelse uden om hjernens kontrol (bottom-up process).

En kropsbaseret, traumesensitiv tilgang

I Vanløse Kropsterapi arbejder vi med kroppen som indgang til regulering og forandring, i tæt samspil med kognitiv forståelse.

Vores udgangspunkt er at:

  • Nervesystemets tilstand former psyken
  • Kroppen husker også det, vi ikke kan tænke os frem til
  • Fysiologisk tryghed er forudsætningen for psykologisk tryghed

Arbejdet foregår gennem blide, regulerende processer, hvor tempo og rytme bestemmes af kroppen.

 

Vanløse Kropsterapi - Manuvision kropsterapi session i Vanløse – behandling af traumer og smerter
Jeg er så taknemmelig for alt det jeg har fået løsnet og sat fri gennem sessionerne hos dig.
Jeg har oplevet, at nogle af de issues som jeg har arbejdet meget med i terapi nu også er sat fri i kroppen. Det nyder jeg hver eneste dag.
Kære Marianne, jeg er til stadighed blæst bagover af dine kompetencer og dit nærvær. TUSIND TAK for det.
Bitten

Egenterapi som en del af det terapeutiske arbejde

For mange terapeuter og psykologer er egenterapi en naturlig del af den faglige udvikling. Ikke nødvendigvis fordi man er i krise, men fordi arbejdet med mennesker også påvirker en selv.

At arbejde med sin egen krop og sit eget nervesystem kan være en måde at:

  • opretholde sin egen regulering
  • blive mere opmærksom på egne reaktionsmønstre
  • styrke evnen til at møde klienter med ro og klarhed

Faglig forankring & erfaring

Vi er uddannet i Manuvision og efterfølgende traumeuddannet med evidensbaseret tilgang til PTSD.

Manuvision er den eneste kropsterapeutiske retning i Danmark, der er evidensbaseret. Vi har erfaret, at kombinationen af kognitiv terapi og kropsterapi giver en markant dybere og mere varig effekt for klienterne end terapiformerne formår hver for sig.

Gennem årene har vi haft mange psykoterapeuter og psykologer på briksen. De oplever, at deres teoretiske viden får mulighed for at lande i kroppen og give mening på en ny måde.

Jeg tog min egen medicin – og fik en behandling, der var både dybdegående, nænsom og konfronterende. Lige hvad jeg havde brug for. I flere måneder har min lænd spændt op, men i weekenden blev det slemt. Fordi der selvfølgelig er grænser for, hvad min lænd kan bære, når jeg ikke tager mig af det, som er årsagen til spændingerne. Efter min behandling i dag kan jeg mærke med hele min krop, at der er noget, som jeg skal gøre. Og jeg ved også, hvad det er.
Tak for kropsterapi Lene Ege. Både for en fantastisk behandling, din tid og for at se mig og mine behov. Kram til dig.

Anonym

Hvad får du med dig fra en session?

En kropsbaseret session kan give:

  • Egen kropslig erfaring med regulering af nervesystemet
  • Dybere forståelse af klienters kropslige reaktioner
  • Erkendelse af hvordan reguleret og ureguleret tilstand føles
  • Øget kropsbevidsthed og nærvær
  • Indsigt i åndedrættets betydning for regulering
  • Erfaring med grænser og kropslige reaktionsmønstre

Book en session

Er du nysgerrig på, hvordan kropsterapi kan styrke både din egen regulering og din forståelse af klienters processer?