At føle sig anderledes og møde modstand fra ens nærmeste kan være en udfordrende og smertefuld oplevelse. Jeg har selv oplevet dette, hvor min egen familie, der gør det bedste, har bedt mig om at indordne mig og være som dem. Det har fået mig til at føle mig forkert og skabt en indre konflikt.
Når jeg skriver disse tanker ned og deler dem, sætter det mange tanker i gang om skam. Jeg begynder at tvivle på mig selv og bliver bange for at være for meget og være forkert og såre dem, jeg holder af, ved at våge at sige disse ord. Skylden fylder mig, og jeg spørger mig selv, om det er det værd at stå fast på mine egne værdier.
Men midt i alle disse turbulente følelser og tvivl er det vigtigt at huske; Min familie gør deres bedste ud fra deres egne perspektiver og oplevelser. Deres ønske om at se mig indordne kommer fra et kærlig sted. Selvom der er konflikt mellem deres forventninger og min autenticitet, er det vigtigt for mig at anderkende deres intentioner.
Jeg vil tillade mig selv at give slip på skylden og i stedet finde støtte og forståelse hos dem, der kan acceptere mig som jeg er. Det er en rejse at lære at elske sig selv, selv når andre måske ikke fuldt ud forstår os. Men jeg vil ikke lade skylden og frygten for at være forkert definere mig.